søndag den 25. november 2012

Materialistiske glæder.

Hej blog!
Synes lige jeg ville dele min glæde over nogle ting jeg har købt/ fået her på det seneste. Ok, jeg ved godt at folk sige ikke bliver lykkelig over de håndgribelige ting. Men det er altså noget fis, for jeg glæder mig som et lille barn når jeg har bestilt noget nyt tøj på asos, eller får en eller anden nyttig ting jeg kan bruge.
Desuden lever jeg i en globaliseret, materialistisk-idealiseret verden, så jeg må altså godt!
Altså, jeg har lige modtaget to bluser jeg har bestilt på asos! Dyre var de godt nok, men shit de er fede! Og pæne bluser er næsten bedre end kjoler- de kan sættes sammen med alt fra nederdel til bukser, og er perfekte til alle lejligheder.

Image 1 of River Island Flower Embellished ShirtImage 1 of Warehouse Deco Wings Top
 Den første er fra 'River Island'. Jeg blev bare forelsket i perledekorationerne. Den er så frisk og festlig. Den anden er fra 'Warehouse'. Det blå mønster giver den bare et smukt og æstetisk touch. Også understreger den mine øjne.
Jeg har også taget billeder hvor jeg har dem på, men de er blevet så ringe kvalitet at jeg dropper dem.

Også var jeg også i IKEA i weekenden, og fik langt om længe et helkrops spejl og en ny kontorstol der ikke giver mig nakkesmerter under de lange trøstesløse timer foran afleveringerne.
Er den ikke fin? Ryggen og højden kan tilpasses efter behov. Den forrige kontorstol var så lav, at bordet skulle sænkes, for at jeg ikke skulle sidde med arbejdsfladen i næsehøjde. Jeg følte mig lidt som i de der børnehaveklasser på skamler ved Fætter BR-borde. Ikke ret praktisk når du knap er 1,80 m høj.
Spejlet kommer der et billede af senere, for har ikke fået det hængt op endnu.

Hav en god søndag aften. I will, for jeg er færdig med matematikafleveringen (sådan da), og har tænkt mig at se det sidste afsnit af 'Forbrydelsen III' med forældrene.
Jeg tror vi har set de første 2-3 afsnit, og gad ikke mere fordi det var så dårligt. Hvorfor skal de da også blande politik ind i det hele? Og Sara Lund ser mere og mere slidt ud for hver sæson, men iklæder sig dog slavisk sin karakteristiske islandske sweater.
Men vi føler os forpligtede til at se det sidste afsnit - vi skal da vide hvem kidnapperen er! 

lørdag den 17. november 2012

Life in pictures

Jeg fik en idé om at vise mit hverdag i billeder...
Så, here we go. Det her er hvad jeg har gang i pt.

Lektier, afleveringer, rapporter, regnestykker... Bøger og papir flyder i bunken, begraver mit skrivebord og tager mit liv. Ingen overdrivelse her - 2.g er et lektiehelvede.

Når jeg har brug for at koble af fra en hård da i skolen, så ser jeg mine yndlings tv-serier (Vampire Diaries, Pretty Little Liars, osv.), og helst med mit strikketøj i hånden. Projekt sort tørklæde.

Badminton er en anden ting der får min til at koble af. At udfordre sin krop fysisk efter at have hængt over computeren hele dagen er bare befriende.

Jeg går ikke så ofte med min dejlige hund som jeg har gjort før i tiden, men når jeg har tid i weekenden, tager med ham og forældrene i skoven og får luftet hjernen.

Venner er bare skønne. Jeg aner ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. Min hverdag ville blive trist og grå, og gymnasiet ville være ufremkommeligt. 
(Jeps, jeg ser altid sådan ud på billeder. Kameraet kan ikke lide mig. Spindelvævet er pga. Halloween.) 

Og selvfølgelig... bøger! Jeg læser når jeg har mulighed for det, hvilket desværre ikke ret ofte. Akvarelbogen, er fordi jeg skal lave en julegave til min mor. Hun ønsker sig nogle malerier til at pynte stuen. Jeg elsker at tegne/male, så why not? Juleferien må gerne snart komme så jeg kan få overskud til at gribe penslen.


Uh, jeg har forresten bestilt to bluser fra asos! De har godt nok kostet lidt over en fjerdedel af min løn, men hvad pokker. Julefrokosternes tid nærmer sig...
Og min skønne mor har lovet at sy mig en ny sort nederdel til dem. Når man ikke finder noget i butikkerne, og røven er blevet for stor til den gamle, så er det fedt at have en mor der er fiks med en symaskine.
Selv begrænser mine evner sig til tørklædestrikning og lappe huller... ak ja.

lørdag den 10. november 2012

Pretty Little Liars & stuff

Har bare så travlt for tiden. For bare en måned siden gik jeg rundt og sagde: "Hah! Hvem siger 2.g er hårdt? En dag med fire moduler EN gang hver ANDEN uge, og 2 moduler hver anden fredag! Fritid og tid til at have et liv. Looove it!"
Nu sidder jeg med opgaver oppe til halsen og nederen weekender der ikke er bedre end hverdage... Hvilket også er grunden til min inaktivitet på denne blog.
Suk. Men det er ret vildt at der kun er lidt over 1 1/2 år tilbage af min gymnasietid. Til februar tager jeg kørekort, og om 1 1/2 skal jeg beslutte hvad jeg vil og hvilket universitet jeg skal gå på. Jeg skal flytte hjemmefra. Wow.
Okay, for at være ærlig magter jeg ikke at tænke over det. Jeg tager en dag ad gangen, og løser problemerne når de dukker op.

Nå, men grunden til at jeg egentlig startede på dette indlæg, var at jeg ville fortælle om min nye yndlingsserie: Pretty Little Liars!
Det startede med at jeg læste 'Lying Game' af Sara Shepard, og fandt ud af hvilke bøger hun ellers havde skrevet, og endte så foran skærmen med det første afsnit.
For at være helt ærligt, syntes jeg det var vildt ringe filmatiseret i starten. Kameraet synsvinkler var underlige, baggrundsmusikken var for høj, og skuespillerne lød som om de rablede deres replikker udenad. Men et eller andet kunne jeg vel lige, for jeg forsatte med at se den, og nu er jeg ved slutningen af sæson 2. Jeg tror det er den der blanding af chick-flick, kærlighed og drama, og noget ægte djævelsk bitch-ondskab, der ofte får en ret seriøs twist. For det er ikke bare pige-drama... det bliver en seriøs krimi med mord, svig, løgne og psykopatiske ideer.

Den handler om 5 veninder, hvoraf den ene af dem, Alison pludselig forsvinder på mystisk vis under en af deres pigeaftener. Hun var deres 'anfører', og de andre piger går efter hendes forsvinden langsomt fra hinanden, indtil et år senere, hvor de alle fire pludselig får en fælles forfølger. De modtager ubehagelige SMS'er fra en der kalder sig 'A', og personen gør klart for dem at han/hun kender deres hemmeligheder, og vil bruge dem i mod dem, hvis de ikke gør som han/hun siger. Pigerne undrer sig, for Alison var den eneste der kendte til deres hemmeligheder, og da politiet pludselig finder hendes krop, bliver det klart for dem at det ikke er hende der udsætter dem for den grusomme joke. De finder sammen igen for at opklare Alisons mord, og ikke mindst hvem den mystiske A er. Men ingen kan vide sig sikker når A kender alle deres hemmeligheder der bestemt ikke er uskyldige, og de får rodet op i fortiden, for to kan kun holde på en hemmelighed når en af dem er død...